FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
I foredraget ”Fra drøm til virkelighed” fortæller Henrik historien om, hvordan han allerede som barn vidste, at han ville være tryllekunstner og hvordan han gik målrettet efter at opfylde sin drøm.
Det er en historie, der kan tjene som motivation for andre, der lige som Henrik har en drøm om at beskæftige sig med noget utraditionelt.
Hør hvad der skal til for at lære at trylle. Hør hvilke personlige egenskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne gøre sin hobby til sin levevej - det er nemlig ikke nok ”bare” at kunne trylle.
I foredraget indgår naturligvis eksempler på Henriks tryllerier og masser af visuelt materiale.
Varighed 60-90 minutter eller efter aftale.
Perfekt til personale- eller salgskurset eller til uddannelsesinstitutionen.